Selvom vejret ikke altid var med os, så havde vi en rigtig hyggelig tur til Vestbirk Friskole. Vi sov i klasseværelser og brugte det meste af tiden på basketbanen og legepladsen. Om tirsdagen skulle vi dog videre med bus til Bryrup, hvorfra vi tog det gamle veterantog til Vrads. En hyggelig tur tilbage til Bryrup gennem skoven og efterfølgende besøg hos den lokale købmand. Herefter blev det til boldspil og leg i Bryrup hallen inden turen gik tilbage til Vestbirk Friskole. Da det blev onsdag gjorde vi rent og så gik turen ellers hjem til en Kristihimmelfartsferie.